Whenever I read, I mentally pronounce an I, and yet the I which I pronounce is not myself.

– Georges Poulet, belgisk litteraturkritiker

Hver gang jeg læser en bog, en artikel eller et opslag på Facebook, så runger Georges Poulets citat i min baghoved. Første gang jeg læste ordene var under min research for mit bachelor projekt. Jeg var i gang med at grave mig igennem den ene litteraturteori efter den anden – og jeg mener virkelig grave – da jeg faldt over Wolfgang Isers essay The reading process: A phenomenological approach. Wolfgang Iser var en tysk litteraturteoretiker, som er kendt for hans receptionsteori (eller reader-response criticism), hvor han fokuserer på læseren og læserens opfattelse af tekster.

Jeg faldt med det samme for Wolfgangs tankestrøm omkring læseprocessen, og endte også med at basere en stor del af min endelige bacheloropgave på Wolfgangs argumenter og teorier – herunder citatet ovenfor, hvor Wolfgang læner sig op ad Georges Poulets forudgående observationer omkring læseprocessen.

 

Nu tænker du måske: Hvad har litterær videnskabsteorier fra det 20. århunderede og SoMe kommunikation med hinanden at gøre? 

Når vi poster ting på sociale medier, så gør vi det grundlæggende, fordi vi har et budskab, som vi gerne vil dele med andre. Uanset om vi har en politisk agenda, et produkt vi gerne vil sælge eller en personlig historie vi gerne vil dele, så foretager vi en kommunikativ transaktion(budskabet) i mellem os selv (afsenderen) og læserne af vores post (modtageren).

Vi deler vores budskaber, fordi vi har et ønske om at forme læserens opfattelse af os. Hvad end det er vores brand, vores produkt, vores standpunkter eller vores mærkesager, så poste vi indlæg, videoer og billeder på de sociale medier, fordi vi gerne vil gøre opmærksom på os selv, og fordi vi gerne vil have indflydelse på hvad andre identificere os med – på godt og ondt.

What is normally meant by ‘identification’ is the establishment of affinities between oneself and someone outside oneself – a familiar ground on which we are able to experience the unfamiliar. The author’s aim, though, is to convey the experience and above all, an attitude toward that experience. Consequently, ‘identification’ is not an end in itself, but a stratagem by means of which the author stimulates attitudes in the reader.

– Wolfgang Iser, The reading process

Det er derfor heller ikke så underligt, at der fra tid til anden opstår massive shitstorms på de sociale medier. Vores forsøg på at stimulere læserens attitude eller opfattelse af os kan slå fejl, hvis vi (bevidst eller ubevidst) overtræder en indre grænse hos læseren, som får læseren til at føle sig forurettet.

Læserens reaktion er fuldt forståelig. I deres interaktion med vores budskab er de pludselig kommet i en situation, hvor det jeg, som de læser, ligger så fjernt fra deres eget jeg, at de prompte reagere på vores forsøg på at forme deres opfattelse eller holdning til vores budskab. Eller sagt på en anden måde: De køber ikke længere ind på de præmisser, som vi prøver at stimulere gennem vores budskab, og fordi læseren ikke længere kan læse sig selv i vores tankestrøm, så skubber de det ‘fremmede’ jeg fra sig, og afviser vores forsøg på at påvirke deres eget indre jeg.

Reading reflects the structure of experience to the extend that we must suspend the ideas and attitudes that shape our own personality before we can experience the unfamiliar world of the literary text. But during this process, something happens to us.

-Wolfgang Iser, The reading process

 

Receptionsteori er lige så relevant i dag, som da Wolfgang Iser første gang udgav sit essay The reading process: A phenomenological approach i 1972. I 2010 udgav professor Ranjay Gulati bogen Reorganize for Resilience: Putting Customers at the Center of Your Business, hvor han præsenterede begreberne outside-in perspective og inside-out perspective.

De to begreber er centrale for Ranjays bog, og han bruger dem til at beskrive, hvordan virksomheder agerer over for deres kunder: Virksomheder med et inside-out perspektiv, fokuserer indad på sig selv, og har også sig selv og deres produkter i fokus, når de kommunikerer med omverdenen.

‘Vi er de bedste’, ‘vores produkter er de bedste på marked’ og ‘vi har mange års erfaring inden for vores branche’.

Virksomheder med et outside-in perspektiv, fokuserer på de ydre perspektiver – nemlig kundernes perspektiv – og har deres kunder i fokus, når de udvikler strategier og produkter, og kommunikere med omverdenen.

‘Hvilke udfordringer har vores kunder’, ‘hvordan kan vi løse kundernes problemer’ og ‘hvordan tilvejebringer vi værdi for vores kunder’.

 

Evnen til at sætte sig i kundens sted kan sidestilles med evnen til at sætte sig i læserens sted. Kunden og læseren er en og samme person, når vi beskæftiger os med markedsføring – uanset om det er markedsføring af fysiske produkter, ideologier eller brand identitet. Og derfor er det ikke helt irrelevant at lade sig inspirere af litterære videnskabsteorier fra det sidste århundrede. Som kommunikatører er det vores evne til at forstå vores læsere, vores publikum eller vores kunder, der er afgørende for vores succes. Det er vores fornemmeste opgave at finde den gyldne balance mellem læserens indre grænser (deres indre jeg) og vores ønske om at forme deres opfattelse af os gennem det ydre jeg, som vi præsenterer for dem gennem vores Facebook opslag, vores Youtube-videoer og vores Instagram-stories.